Juelsminde Shopping

Afstand: 0.87 Km

+45 20 29 28 58 |  titradekor@gmail.com |  Hjemmeside | 
Kun få steder i Danmark får du en shoppingoplevelse som i Juelsminde. Mange butikker, spisesteder og overnatning ligger så tæt på havet og havnen, at du kan nyde det specielle kystnære lys og næsten kan høre bølgeskvulpet i byen imens du handler. Efterfølgende kan du slentre en tur til badestranden, fange krabber med børnene, nyde en is på havnen eller en frokost med udsigt til havnens liv.

Byens butikker holder åbent året rundt også på diverse danske helligdage og i sommerferien. Således kan du shoppe i Juelsminde alle ugens dage fra sidst i juni, hele juli og indtil midt i august.

Vejledende åbningstider for butikkerne i Juelsminde:
Mandag-torsdag: kl. 10 - 17.30
Fredag: kl. 10.00 - 18.00 
Lørdag: kl. 10.00 - 13.00 

Dagligvarebutikker, byggemarked og enkelte specialbutikker har længere åbent.

Udvidede åbningstider i Juelsminde: I sommer perioden, Open by Night, Black Friday, og hele December og til alle de mange events. Følg dem på FB siden Juelsminde Handelsstandsforening og www.Juelsmindeshopping.dk

Handelsstandsforening arrangerer mange gange årligt velbesøgte events i byen i tæt samarbejde med de lokale foreninger, så der er ofte ekstra liv i gaden i Juelsminde.
I Juelsminde er der gratis parkering og du finder mange spændende butikker. Går du en tur ned ad Odelsgade, et par sidegader og ved havnen finder du et stort udvalg af tøj, bøger, indretning, sko, kunst, dagligvarer og meget mere eller se og søg efter forretninger i Juelsminde her.

Opdateret af: Destination Kystlandet  | info@kystlandet.com
Dreng står op ad port Fotograf: Chaline Engelhardt Copyright: Chaline Engelhardt
Mennesker er samlet ved shoppinggade Fotograf: Kystlandet Copyright: Kystlandet
Par på shopping tur i Juelsminde Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Venindehygge med shopping hos butik Lykke og Lykke Fotograf: Jesper Rais Copyright: Kystlandet