Juelsminde Fisk

Afstand: 1.30 Km

 | +45 75 69 32 22 |  mail@juelsminde.nu |  Hjemmeside | 
På lystbådehavnen i Juelsminde finder du denne traditionsrige fiskeforretning, hvor du altid kan få et stort udvalg af friske røgvarer, udskåret fisk og meget mere. Velassorteret fiskeforretning midt på lystbådehavnen

Juelsminde Fisk indeholder en fiskeforretning, hvor duften af friske røgvarer, nystegte fiskefrikadeller og fiskefileter pirrer lugtesansen, så snart du træder ind i butikken.

Her er kvalitet og service i højsædet, og alt er lavet i huset. Juelsminde Fisk vejleder gerne med tilberedning og giver lige så gerne inspiration. De ansatte har stor passion for deres fag og vil glædeligt assistere med din forespørgsel.

Med det brede udvalg af fisk og skaldyr kan du med stor sandsynlighed finde det, du leder efter. Du er også velkommen til at kigge ind og blive inspireret til madlavningen derhjemme.

Foruden fisk, friskrøgede røgvarer, skaldyr og sild i lange baner byder butikken også på en bred palet af delikatesser og diverse specialiteter. 

 

Et centrum for byen i 90 år

I snart et helt århundrede har der været drevet fiskeforretning i bygningerne på lystbådehavnen i Juelsminde. I al den tid har forretningen været et symbol på kvalitet og været en medvirkende faktor i udviklingen af havneområdet. Juelsminde Fisk er ikke bare en butik, men også et stykke lokal kulturarv – et sted, du må besøge på dit ophold i byen.

 

Bistro NIOR

I tilknytning til fiskebutikken ligger et populært spisested, hvor du kan smage den lækre fisk, der sælges i butikken. Foruden de skønne signatur-fiskefrikadeller kan du få meget anden slags fisk, hvor især stjerneskuddet er berømt.

Der er mange siddepladser både ude og inde. Når solen skinner, har du mulighed for at sidde udendørs på terrassen eller helt nede ved havnekajen med en fantastisk udsigt. 

Opdateret af: Destination Kystlandet  | info@kystlandet.com
Juelsminde fiskebutik og bistro set fra gaden Fotograf: Juelsminde Fisk Copyright: Juelsminde Fisk
gæster kan få mad fra den udendørs fiskebuffet Fotograf: Juelsminde Fisk Copyright: Juelsminde Fisk
Udvalget af tilbehør fra den udendørs fiskebuffet Fotograf: Juelsminde Fisk Copyright: Juelsminde Fisk
På grillen ved Juelsminde fisk ligger frisk laks, muslinger og skalddyr Fotograf: Juelsminde Fisk Copyright: Juelsminde Fisk
frisk fisk i disken hos Juelsminde fisk Fotograf: Juelsminde Fisk Copyright: Juelsminde Fisk