As Vig Strand

Afstand: 5.56 Km

Smukt beliggende i As Vig Bugt ligger denne fine badestrand. Du kan proviantere til turen i sommerhusområdet lige i nærheden og parkere bilen på en stor parkeringsplads helt nede ved vandet. Nemt! Områdets smukkeste sandstrand

Den flere kilometer lange sandstrand ved As Vig snor sig næsten hele vejen gennem den store bugt mellem Snaptun og As Hoved. Fra stranden har du et fremragende udsyn over hele bugten og kan også se til øerne Endelave og Samsø. Stranden ved As Vig er et godt alternativ til Storstranden i Juelsminde, da den er mindre befærdet. Stranden er ikke Blå Flag Strand, men har fine faciliteter som toilet, infotavle, badebro, borde/bænkesæt og mulighed for parkering helt ned til stranden. Her er der et bredt tæppe af fint hvidt sand og lavt rent vand.

 

Stort sommerhusområde

Området omkring As Vig har et stort antal feriehuse. Næsten hele vejen rundt i bugten ligger der feriehuse ned til vandet – fra Pøt Strandby i nord til Kirkholm i syd. Ud til Gludvej, hovedvejen mellem Snaptun og Juelsminde, ligger en dagligvarebutik og en grill, så det er muligt at få et måltid mad eller lidt kolde forfriskninger under besøget.

 

På vandring eller cykeltur

På den populære vandrerute Kyststien Snaptun-Juelsminde går du på As Vig Strand hele vejen fra Pøt Strandby og ud mod As Hoved i syd. Generelt er stranden oplagt til vandreture i det gode vejr med sin billedskønne beliggenhed. Den østjyske cykelrute Kulturringen passerer desuden AS Vig på sin vej til Snaptun pg Hjarnø.

 

Vil du gerne besøge flere lokale strande?

Juelsmindehalvøen byder på flere flotte strande med gode faciliteter. Få inspiration til din næste strandtur her.

Opdateret af: Destination Kystlandet  | info@kystlandet.com
Par går tur på sti ved As Vig Strand Fotograf: Kystlandet Copyright: Kystlandet
Sommerhusområde ved As Vig Stand Fotograf: VisitJuelsminde Copyright: VisitJuelsminde
Bænkeområde ved As Vig Strand Fotograf: Kystlandet Copyright: Kystlandet
As vig strand er velbesøgt Fotograf: Kystlandet Copyright: Kystlandet
Drone billede af Kirkholm strand og sommerhusområdet ved As vig Fotograf: Hedensted Kommune Copyright: Hedensted Kommune
Drone billede af Kirkholm strand Fotograf: Hedensted Kommune Copyright: Hedensted Kommune
Badebro ved stranden ved As vig Fotograf: Hedensted Kommune Copyright: Hedensted Kommune
As vig strand er velbesøgt Fotograf: Kystlandet Copyright: Kystlandet
Par går tur på sti ved As Vig Strand Fotograf: Kystlandet Copyright: Kystlandet
Bænkeområde ved As Vig Strand Fotograf: Kystlandet Copyright: Kystlandet