Trelde Næs Strand

Afstand: 13.97 Km

Trelde Næs Strand er en skøn naturstrand for hele familien.

En badetur i naturskønne omgivelser

Besøg Trelde Næs Strand, og nyd en dag ved vandet med skoven som baggrund! Den skønne naturstrand ligger i direkte forlængelse af det store fredede skovområde, der dækker Trelde Næs.

På trods af, at stranden er en naturstrand, har den særdeles gode badeforhold; Trelde Næs Strand har Blå Flag, og en fin sandbund med et svagt fald, der gør badeforholdene særligt børnevenlige. I forlængelse af strandengen ligger også Trelde Næs Naturcenter. Her kan I låne grej og læse mere om området.

Faciliteter

Parkering: Der er gratis parkering på Trelde Næs' store parkeringsplads, kun få minutters gang fra strandbredden. Adressen findes i højre Se adressen i den blå boks til højre.

Toiletfaciliteter: Der er toiletbygning ved Trelde Næs Naturcenter. Toiletterne er som udgangspunkt åbne hele året, men kan være lukket ned i perioder om vinteren p.g.a risiko for frostsprængninger. Handicaptoilet findes i avlsbygningen ved parkeringspladsen.

Mad og drikke: På den brede strand-eng finder I borde og bænke samt anlagte bålpladser. Det er ikke muligt at købe mad eller drikke på Næsset, så medbring gerne jeres egen madkurv. Der er opstillet skraldespande i området.

Aktiviteter ved Trelde Næs med Naturpark Lillebælt og Det Grønne Fredericia

Både Naturpark Lillebælt og Det Grønne Fredericia afholder jævnligt et væld af spændende udflugter og aktiviteter ved Trelde Næs. Deltag fx i strandsjov eller oplev kysten langs Trelde Næs i gennemsigtige kajakker.

Se oversigt over Naturpark Lillebælts events og book billet her!

Se oversigt over Det Grønne Fredericias events og book billet her!

Vandaktiviteter

Fra stranden er der også rig mulighed for at dyrke aktiviteter nær og i vandet. Området er godt til forskellige former for surfing og SUP, ligesom der også findes en snorkelsti i området.

Kombiner strandtur med skovtur

Trelde Næs gemmer på masser af gode oplevelser. Næsset har et godt anlagt stisystem, der giver mulighed for at opleve områdets dyre- og planteliv, og som også tager jer forbi de særegne lerskrænter og klinter, som præger kystlinjen.

I kan læse meget mere om Trelde Næs' natur, specielle historie, og om hvad området ellers byder på, her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#treldenæs #visitfredericia 



Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitFredericia  | turisme@fredericia.dk
Fotograf: VisitFredericia
Fotograf: VisitFredericia Copyright: Fredericia Kommune
Fotograf: Lars K. Bak Copyright: Fredericia Kommune
Fotograf: Lars K. Bak Copyright: Fredericia Kommune
Fotograf: Lars K. Bak Copyright: Fredericia Kommune
Fotograf: VisitFredericia Copyright: Fredericia Kommune
Fotograf: VisitFredericia Copyright: Fredericia Kommune